QALY

Historien bag navnet

Forskning, videnskab og evidens – vejen til faktisk at vide noget. Det er også svaret på udvikling. QALY er et akronym for Quality adjusted life years og er et værktøj til at vurdere medicinske interventioner. Hvad er et ekstra leveår værd, hvis det leveår ikke er værd at leve? En medicinsk intervention bliver altså vurderet på om det skaber leveår, men også hvorvidt leveåret er ved et godt helbred. 

Hos QALY gør vi alt for at hjælpe vores klienter med at få mere livskvalitet og det gør vi gennem en evidensbaseret tilgang hvor den nyeste viden guider vores metoder. 

QALY - Odense

Smerter handler om meget mere end anatomi. Fra at vi tidligere så smerter og skader som forårsaget af, at noget var gået i stykker i kroppen og skulle “fikses”, ved vi i dag, at smerter er et resultat af mange forskellige faktorer. 

For mig, Line, er det vigtigt at have tiden til adressere de faktorer, som også bidrager til netop den enkeltes smerteoplevelse.

Som smerte- eller skadesramt skal man nemlig ikke være afhængig af en behandler og blive passager. I stedet for skal man lære redskaberne til troen og evnerne på at håndtere det selv – kort sagt, man skal selv tage kørekortet til sine smerter. 

QALY – Odense er blevet til, fordi Simon og jeg er enige om, at hjælpe flere mennesker ud fra en evidensbaseret tilgang, og ikke ud fra en specifik behandlingsmodalitet. 

Holdet

De to primærbehandler ved QALY.
Line har lokation i Odense og Simon har lokation i Hillerød.

Line Korsholm

Line er uddannet kiropraktor ved Syddansk Universitet i Odense og er primærbehandler ved QALY – Odense. Line hjælper til dagligt med diagnosticering af smerter og skader samt vejledning og rådgivning i smerte- og skadeshåndtering. Hos Line er du selv en aktiv del af behandlingen i gennem f.eks. bevægelse og redskaber samt forståelse for håndtering af smerterne. Derudover tilbyder Line smerteforløb til længerevarende smerter og skader. Dette inkluderer undervisning i moderne smerteteori, smertecoaching, træning og bevægelse samt dertilhørende coaching. Line er meget empatisk, og hos hende er tillid og tryghed essentielle faktorer for et godt behandlingsforløb.

Simon Thor Larsen

Ejer og primærbehandler ved QALY i Hillerød. Fysioterapeut, vane- og overspisningscoach. Kandidatstuderende i fysioterapi ved SDU. Simon er en passioneret og engageret fysioterapeut og coach, som til dagligt hjælper folk med at leve bedre liv. Simon hjælper med diagnosticering af smerter og skader, samt vejledning og rådgivning i smerte og skadeshåndtering. Derudover tilbyder Simon smerteforløb til længevarende smerter og skader, dette inkluderer undervisning i moderne smerteteori, smertecoaching, træning og bevægelse samt dertilhørende coaching. Simon tilbyder også forløb med fokus på vægttab, gennem vaneændringer og bedre forståelse af mønstre og adfærd omkring mad. Samtidigt bliver der arbejdet på forholdet til mad og krop.

Vil du gerne vide mere

Kontakt os i dag